Bliv ambassadør for Improve Business Academy
Del din erfaring og hjælp andre videre i deres karriere gennem personlig sparring
Som ambassadør hos Improve Business Academy er du med til at løfte højtuddannede ledige tættere på job ved at dele din erfaring og give konkret sparring.
Din indsats er med til at skabe bedre matches mellem virksomheder og kandidater med fokus på potentiale, motivation og evnen til at skabe værdi fra dag ét.
Sådan fungerer det
"Gennem kaffemøder med ambassadørerne lærte jeg at deltage selvsikkert i samtaler med professionelle, jeg ikke havde mødt før. Jeg ville ønske, jeg var startet på kurset tidligere, for så ville jeg have grebet min jobsøgnings- og ansøgningsproces mere strategisk an.”
- Viktoria, tidligere kursist
Hvorfor skal du være ambassadør?
Som ambassadør for Improve Business Academy, gør du en réel forskel for andre mennesker.
Dertil får du mulighed for at:
- Udvide dit netværk
- Dele din erfaring
- Styrke dit personlige brand
- Møde de andre ambassadører til ambassadørevents
Mød vores ambassadører
“Jeg har valgt at blive ambassadør og mentor hos Improve Business Academy, fordi jeg gerne vil gøre en konkret forskel for menneskers karriereudvikling. Jeg husker selv, hvor svært det var at lande det første job efter endt uddannelse, og jeg er stadig taknemmelig for de dygtige mentorer, der hjalp mig dengang.
Jeg tror på værdien af at have en sparringspartner, som både kan dele erfaringer og stille de rigtige spørgsmål. Som mentor håber jeg at kunne bidrage med indsigt, støtte og perspektiv, så den enkelte føler sig bedre rustet til at træffe valg og tro på egne muligheder.
Og hvem ved – måske kan jeg også aktivere mit netværk og være med til at kickstarte en karriere.
Samtidig ser jeg det som en værdifuld mulighed for selv at lære og blive inspireret af nye ambitioner og perspektiver.”
Michael Schiedel CEO and partner of Freehand Coffee Company A/S
Hvem hjælper du?
Som ambassadør hos Improve Business Academy bidrager du til en dagsorden, der handler om at skabe nye muligheder på et traditionelt tænkende arbejdsmarked – gennem sparring med deltagere som:
- Nyuddannede på vej til deres første job, men som mangler virksomheder, der vil give dem den nødvendige erfaring
- Brancheskiftere, der ønsker at bruge deres uddannelse og erfaring i nye typer virksomheder eller brancher
- Erfarne profiler, som oplever at blive fravalgt, fordi de anses som “for erfarne”
- Tidligere ledere og iværksættere, der ønsker en ny retning uden ledelsesansvar eller egen virksomhed
- Internationale profiler bosat i Danmark, som arbejder på engelsk
Formålet er at åbne nye muligheder, udfordre vanetænkning og skabe bedre match mellem mennesker og virksomheder.
Et netværk skabt for at styrke højtuddannede ledige på deres vej tilbage til arbejdsmarkedet
Du skal ikke være ekspert eller have en speciel profil for at være ambassadør.
Det afgørende er, at du har erfaring fra erhvervslivet og kan bringe dine perspektiver i spil. Som ambassadør bidrager du med konkret indsigt, sparring og et realistisk billede af, hvordan kompetencer omsættes til værdi i virksomheder.
Det er netop den type input, der gør en afgørende forskel for vores deltagere på Improve Business Academy.
Hjælp os med at hjælpe andre
Hold ikke tilbage med at kontakte os, hvis du er interesseret i at blive ambassadør hos Improve Business Academy.
FAQ
Savner du information? Her er det muligt at finde svar på hyppigt stillede spørgsmål.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du ikke fandt det du ledte efter.
Hvem kan blive ambassadør?
Ambassadører i Improve Business Academy kommer fra forskellige brancher og baggrunde, men fælles for dem er, at de har erfaring, de gerne vil dele, og et ønske om at gøre en positiv forskel for andres karriereudvikling gennem sparring og vejledning.
Hvad forventes der af mig som ambassadør?
Som ambassadør forventes det, at du afsætter tid til sparringssamtaler og deler ud af dine erfaringer. Hvor ofte du ønsker at deltage, aftales fleksibelt og tilpasses din kalender
Hvor meget tid skal jeg afsætte som ambassadør?
Det varierer, men typisk afholder du 1–2 sparringssamtaler om måneden. Samtalerne varer som regel omkring 30 minutter, og du bestemmer selv, hvor ofte du ønsker at stille din tid til rådighed. Det er også din kalender der bestemmer hvornår møderne afholdes.
Hvordan bliver jeg matchet med en deltager?
Vi matcher dig med deltagere ud fra din faglige baggrund, brancheerfaring og de mål eller udfordringer, deltageren søger sparring omkring. Matchprocessen sker manuelt for at sikre det bedst mulige match.